Kontakt

Forlaget Uro

Brostykkevej 134

2650 Hvidovre

Denmark

Forlægger og redaktør:

Shekufe Tadayoni Heiberg

tlf: 61375012

mail: forlageturo@gmail.com

find Uro på Facebook og Instagram

Manuskripter

Kære søde fine mennesker som overvejer at sende et manuskript til Uro. I skal vide at Uro kun drives af mig, Shekufe, og at jeg er inde i en periode hvor jeg ikke har mulighed for at tage et eneste projekt ind. Jeg arbejder på nogle af mine egne bøger, som har været udskudt i nogle år, så jeg har lovet mig selv at få dem ud i verden før jeg går tilbage til forlæggeriet. Det kan sagtens tage lang tid, flere år, før jeg er igennem. I sender sådan nogle fine fine manuskripter, de rører mit hjerte, og jeg forstår hvorfor I mener at Uro er det perfekte sted for jeres bløde, økofeministiske, antipatriakalske stemmer. Jeg er enig! Men jeg har ikke lysten til at skalere forlaget, at udvide og have ansatte, hvilket ville være det, der kunne gøre Uro til en platform for mange flere stemmer. Jeg har lyst til at holde det småt, at kunne følge med, jeg har lyst til små oplag og dybe læseroplevelser, ikke bestsellere eller store kataloger. Derfor er mit bedste råd til jer: Lav flere fine økofeministiske forlag! Landet mangler dem. Det ved jeg, fordi jeg ved hvor mange der sender mig manuskripter, som ville passe perfekt på den profil. Lav jeres egne, hold dem små og overskuelige, påskøn den enkelte bog og den enkelte læser, drøm om det nære og ikke det store. Min første bog Frugt & grønne sager udkom på Uro i 2016 i et førsteoplag på 10 bøger. Printet på min printer, foldet og syet i hånden og jeg malede titlen på forsiden med guldmaling. Da oplaget var udsolgt (min mor, far, onkler og tanter købte de første 10) poppede jeg en Asti. For mig er det den gode vej, den bløde vej. Det er mit råd til jer. Drøm småt men langsigtet, byg jeres forfatterskabsslot én sten ad gangen og husk at fejre de små sejre. Vent ikke på at nogen åbner døren for jer. Skær jeres egne døre ud i væggen og gå igennem dem. Det er også modstand og antikapitalisme. Tag produktionsmidlerne tilbage, skriv bøgerne i hånden, accepter ikke normerne for bogbrancheskik. Vær ligeglade med hvordan ‘man’ gør tingene, se det som et generøst bidrag til at udvide vores verden at gøre noget andet. Hvad som helst andet egentlig, end det, man bør gøre. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det, og jeg VED at I kan gøre det! Det tager tre klik at oprette et forlag og tre klik at anmode ISBN-kontoret om en de første 10 ISBN-numre. Og før I ved af det har I bøger stående på landets biblioteker (den helt store lykke), og så er I i gang. Sæt i gang!

Kh Shekufe