Dear Frida

[vc_row 0=””][vc_column][vc_column_text 0=””] 

Dear Frida

 

– En graphic novel af Johanne Helga Heiberg Johansen –

 

Dear Frida er en graphic novel der fortælles gennem en personlig brevudveksling. Den unge kunstner J står i en krise efter at hun har fået børn. Hun føler sig blokeret, fagligt og socialt, og rækker ud efter sin heltinde Frida Kahlo. J skriver dedikerede fanbreve og Frida svarer. Men gennem tegningerne forstår vi at det er J selv der skriver Fridas svar, som hun stykker sammen af originale breve som Frida Kahlo i sin tid sendte til sine nære. Fridas cut-upbreve bevarer deres originale konstruktion så læseren kan se hvordan J har sat ordene sammen til sig selv.

 

 

Dear Frida er en brevkorrespondance mellem J og Frida. Her lærer vi dem begge to at kende. J føler sig ensom og modløs, og idealet om det perfekte forhindrer hende i at træde ud af sine mønstrer. Frida holder J ved selskab og giver hende mod på at omfavne rodet i livet, især da det viser sig at hun også har sit at kæmpe med.

 

Tegningerne illustrerer handlingen, men de udgør samtidig en parallel visuel dagbog der kortlægger hverdagenes gentagne begivenheder. Stregen er skrøbelig og umiddelbar, som en stille protest mod perfektionen. De rummer på en gang klaustrofobien som J føler i hjemmet og fraværet af solide holdepunkter.

 

 

Johanne Helga Heiberg Johansen (f. 1987) er netop færdiguddannet kandidat fra det fynske kunstakademi, hvor hun længe har arbejdet med kortlægninger, fankultur og konstruerede korrespondancer.

 

 

Dear Frida udkom d. 19. juni 2015

OPDATERING: Kun få eksemplarer tilbage.

Pressebilleder og cv kan findes på www.forlageturo.dk

 

Forlaget Uro

Johanne Helga Heiberg Johansen

164 sider

Isbn: 978-87-998072-0-8

udgivelsesdato: 19. juni 2015

kontakt: Redaktør Shekufe Tadayoni Heiberg

[email protected][/vc_column_text][vc_btn title=”Køb Dear Frida her” style=”3d” color=”danger” align=”center” link=”url:http%3A%2F%2Fwww.forlageturo.dk%2Fprodukt%2Fdear-frida-haeftet%2F|||”][/vc_column][/vc_row]