Pressemeddelelse: Pigen der ledte efter sin skygge 4. april 2019 – Postet i: børnebog

D. 19. april 2019 udkommer Pigen der ledte efter sin skygge af Inger-Lise Kristoffersen.

  

Pigen der ledte efter sin skygge er en ordløs billedbog, fortalt i detaljerige linoleumssnit, henover de sort-hvide sider. Fortællingen starter i soveværelset hos en pige, der skal til at sove. Hun leger med sin kattebamse og ænser ikke sin skygge, der gør badutspring for at få hendes opmærksomhed. Skyggen føler sig til overs. Da pigen endelig sover, lister skyggen ud af sengen og stikker af. Men pigen ser der og følger efter, og rejsen leder hende til et magisk sted, Skyggeøen, hvor den skoven emmer af liv og stemning. De sjove skabninger hjælper hende i hendes søgen efter skyggen, men spreder også uhygge henover siderne. Pigen sidder trøstesløs op ad mosklædte sten, da hun møder skovens store mor som tager sig af hende, og leder hende på sporet af det hun kom for at hente med hjem…

Pigen der ledte efter sin skygge er Inger-Lise Kristoffersens tredje børnebog. Den kan betegnes som en ’slow-book’, da den har taget 3 år at skabe. Omhyggeligheden møder øjeblikkeligt læseren, hvilket lader det lille drama udfolde sig intenst og nærværende, men med fokus på den dybe sanseoplevelse. den taktile forskel i snitteteknik, der lader mos, vand, vind, gran og pels føles virkeligt. Bogen er trykt i højeste kvalitet for at fremhæve sanseoplevelsen, for forlaget Uro mener det er af største vigtighed at præsentere børn for kunst der vækker sanserne. Bogen leder desuden tankerne hen på Tove Janssons nordiske univers og andre stemningsrige skovmagier. Pigen der ledte efter sin skygge er et helt særligt værk, der forhåbentligt vil få en central plads i den skandinaviske fortælling om skovens underfundige eventyr.

Bogen udkommer d. 19.4 2019

bogladepris: 250 kr

redaktion: Shëkufe Tadayoni Heiberg

isbn: 9788797080252

Kontakt forlaget på [email protected] ved ønske om tilsendelse af anmeldereksemplar

Herunder kan ses et udvalg af bogens billeder

  

 

læs mere om udgivelsen på salgssiden her

« Avisomtale af Pigen der ledte efter sin skygge
Ny anmeldelse af Æg »