”Jeg navigerer efter mange cyklusser” 21. november 2017 – Postet i: Æg

Interview med Shekufe Tadayoni Heiberg om Æg

 

Æg handler om moderskabet som kvindens kernefortælling. Bogen giver stemme og sprog til følelsen af at et liv bliver til inde i en krop, og at det lille liv forandrer den krop til en mor.

For Shekufe Heiberg har det været afgørende at fortælle om moderskabet som en uafgrænset fortælling:

 

”Æg er historien om moderskabet som en cirkulær historie med mange begyndelser. Den starter ved fødslen, men før det starter den ved undfangelsen, og før det starter den ved ægløsningen, og før det starter den da de to millioner æg bliver anlagt i det foster, der sidenhen skal blive den gravide kvinde. Sådan kan man føre processen helt tilbage til ursuppen, for 4 milliarder år siden, da de første encellede organismer deler sig i to og tager første skridt hen imod avancerede former for liv.

Her begynder bogen.”


Cirklens betydning

Æg giver stemme til en historie der er menneskets og i særlig grad kvindens. Historien om et liv hvor der pusles, ammes, bades, puttes, pusles, ammes igen osv. i én køre. Gentagelserne er en vigtig del af menneskets historie og i særdeleshed en vigtig del kvindens historie, men de har fået meget lidt plads til udfoldelse i skønlitteraturen. Ofte er den blevet domineret af den lineære fortælling der udspiller sig gennem en begyndelse, en midte og en slutning. Jeg kom, jeg så, jeg sejrede. Det er i mine øjne en maskulin fortællerstruktur, som jeg sjældent kan genkende mig selv i, for sådan er mit liv ikke – mit liv er cirkulært. Jeg navigerer efter mange cyklusser, kroppens, månens, solens, årets. Mit kompas peger rundt og rundt og det skal min fortælling afspejle.”

 

Shekufe Heibergs skrift har et insisterende og stædigt fokus på det kvindelige. Som herunder:

 

"En livmoder er et dyr en livmoder er et digt en livmoder er en tyr er en fe er en trylledrik et danserum et laboratorium et hjem. Et digt er en stue med mindst mulig plads til mest mulig et og alt. En livmoder er altings urskov ursuppe ursprog altings første og største en livmoder er en nat med rum til at gro.




Mit et og alt mit ur-."

 

”Det sprog vi har til at beskrive kvindelighed og moderskab med er fattigt og floskelpræget. Det føles utilstrækkeligt når man står i den gravide krop, oplever magien indefra, men ikke kan sætte ord på. Min mission er at arbejde mig ind til det sprog og folde det ud.”

 

 Lang vej igen

”Jeg tænker at vi først lige er begyndt at skrive om det her emne. Det er jo enormt og som jeg ser det, et uskrevet flerbindsværk i litteraturhistorien. For nylig var der en kvinde i mit netværk på de sociale medier, der efterlyste skønlitterære bøger om moderskab. Det rystede mig virkelig at se hvor få bøger der blev nævnt. Det er helt ude af proportion med hvor mange der gennemlever det og hvor betydningsfuldt det er, både for den enkelte og for samfundet. Uden reproduktive bedrifter, var der jo ikke meget andet at berette om. Men den feminine fortælling mangler et særegent sprog og vi mangler træning i at indoptage den historie der her bliver fortalt. Jeg betragter selv Æg som en feministisk bog. Fordi den giver stemme til den feminine fortælling.”

 

Samlere frem for jægere 

Hvem er du inspireret af ?

”Ursula K. Le Guin beskriver hvorfor den feminine fortælling er forsvundet, i sin pamflet ”Bæreposeteorien om fiktion” (udkommet på dansk på forlaget Virkelig i 2017). Hun sætter en urtidsscene hvor vi alle startede med at være samlere.

Livet var nemt og godt, for der var rigeligt med nødder, korn og bær, og mennesket havde korte arbejdsdage. Alle gik på engen om dagen og samlede flyvehavre, og alle hvilede sig resten af tiden. Så en dag sad nogle unge gutter og kedede sig og de besluttede nu at tage på jagt. Da de havde jagtet mammutter en hel dag, vendte de hjem, og rundt om bålet, fortalte de om deres spændende bedrifter. Tilbage stod alle de andre, samlerne, med oplevelsen af at deres historie ikke kunne hamle op med jægernes. De havde samlet flyvehavre hele dagen; Først en flyvehavre, så en flyvehavre, så en flyvehavre, så en flyvehavre der fløj med vinden, så en flyvehavre, så en flyvehavre osv.

 

Guin konkluderer at samlerens fortælling, allerede dengang tabte domæne til jægerens, fordi jagthistorien er den mest dynamiske, den bedste. Men jeg er uenig i at jægerens historien er den bedste. Da jeg læste flyvehavrens historie fik jeg en åbenbaring. Jeg tænkte, ja! Det er den historie jeg har manglet, det er den jeg kan genkende livet i! For mig er samlerens historie langt mere vedkommende end jægerens. Og det at give den plads, giver de kvindelige perspektiver værdi. Deri ligger der en vigtig feministisk pointe.”

 

Arbejdet med bogen

”Da jeg begyndte at skrive de første digte til bogen for mere end to år siden, var jeg lige blevet gravid for tredje gang. I løbet af mine første to graviditeter, manglede jeg skønlitteratur der afspejlede min situation og kunne hjælpe mig med at bearbejde den. Nu, tredje gang, følte jeg en trang til selv at skrive den bog, jeg stod og manglede. Jeg reflekterede over livet i en gravid krop, en fødende krop, en ammende krop, kort sagt, en morkrop, og brugte det til at forme skriften.

Når du er gravid, sidder du og læser på nettet om barnet i maven, og følger med i dets udvikling. Du ved hvornår hjertet begynder at slå, hvornår de små luffer, der senere skal blive til arme og ben, kommer til syne, du ved hvornår halen forsvinder og øjenlågene åbner sig for første gang. Det er alt sammen ufatteligt og magisk, men magien bliver begrænset af det (populær-)videnskabelige sprog som den gravide møder på nettet og gennem sundhedsvæsnet. Det sprog hvor du er 22+4 eller 35+1, og hvor du kan koges ned til en vandrejournal fuld af tal om højde og drøjde, blodtryk og andre konstateringer. Jeg oplever at vi mangler et sprog som den her magi, men også smerte, kan leve i.”

Hvordan har det været at balancere moderskabet og arbejdet som forfatter?

”På den ene side har det ført til frustration, ikke at kunne få fred til at arbejde, hele tiden at skulle lægge arbejdet til side fordi mit barn havde vigtigere behov. Det meste af bogen har jeg skrevet mens jeg var på barsel med den lille. Rent praktisk vil det sige at jeg har skrevet, når han sov eller legede selv et øjeblik. Meget har jeg skrevet mens jeg ammede, fordi det gav mig en hel arm fri og ca. ti sammenhængende minutter at arbejde i. Det meste af bogen er også skrevet i min telefons noteapparat, fordi det var det skriveredskab jeg altid havde ved hånden.

 

På den anden side har moderskabet jo været alfaomega for min skrift. Jeg ville ikke kunne skrive den bog, hvis ikke det var for mine børn, navnligt den yngste, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg har jo skrevet på de følelser som de vakte i mig. Jeg har levet i dynamikken mellem at være mor og at arbejde på at finde et sprog der kunne italesætte mine følelser og oplevelser.”

”Et bær i en mor”

”Under min seneste graviditet var jeg særligt opmærksom på den allerførste tid efter undfangelsen. Den tid hvor det befrugtede æg indleder celledelingen. Det er afgørende at de første celler deler sig rigtigt, ellers vil ægget gå til grunde. Efter 3-4 dage, har det befrugtede æg delt sig i 16 celler. Det stadie kaldes Morula, opkaldt efter det lignende bær, morbær. Det optog mig meget og blev et centralt billede i bogen, billedet af mit barn som et bær i en mor. ”

 

Shekufe Heiberg er desuden forlægger og driver Forlaget Uro som udgiver bogen.  

Hvorfor gik du ikke til et traditionelt forlag med bogen? 

”Jeg vil ikke sidde og vente på at andre får ting til at ske, jeg bliver utålmodig og mister gejsten omkring projektet. Derfor tog jeg den beslutning at jeg ikke ville sende Æg til andre forlag. Der er uden tvivl fordele ved at have en ekstern redaktør og forlægger der ser tingene i et andet lys, men for mig var fordelene ved at være min egen forlægger langt flere.

Det er vigtigt for mig at kunne stå inde for min bog. At vide at den er udformet præcis sådan som jeg vil have den, og at den derfor afspejler mine tanker og æstetikker 1:1. Jeg har selv stået for redigering, opsætning og udformning af omslag, fordi jeg ved at ingen grafiker eller illustrator ville kunne lave et omslag som jeg ville blive gladere for.

Det samme gælder promoveringen af bogen. Al pr-arbejde udføres af mig, så hvis jeg er utilfreds med bogens eksponering, så er der kun en person at holde mus-samtaler med.

Ved at være ’frue i eget hus’, har jeg selv kunne afgøre hvornår jeg havde brug for eksterne øjne på sagen. Flere gange undervejs valgte jeg at spørge mit netværk til råds, bl.a. da jeg skulle vælge bagsidedigt og da jeg skulle beslutte om bogen skulle trykkes i hardback eller paperback. Det gav en masse gode og reflekterede svar som dannede grundlag for mine beslutninger. Jeg har hele tiden haft præcis så mange mennesker inde over processen som jeg har haft behov for, og det må jo siges at være ret perfekt.”

Shekufe Tadayoni Heiberg (1987) er cand.mag. i Litteraturvidenskab,
oversætter af iransk skønlitteratur, forfatter og forlægger.

GÅ TIL WEBSHOPPEN

 

« lektørudtalelse for Æg
Oplæsning: Format Artspace »